BREAKING NEWS: Artemis Fowl film bekræftet!

Ny instruktør og manuskriptforfatter offentliggøres!
Den længe ventede film om Artemis Fowl, Butler og kaptajn Holly Short er så småt begyndt at tage form.

I august måned kunne vi fortælle, at listen over producere endeligt var faldet på plads. Nu kan vi tilføje to nye navne til filmholdet, nemlig Kenneth Branagh som instruktør og Conor McPherson som manuscriptforfatter. Begge er irere, ligesom Artemis Fowl selv.

Kenneth Branagh kendes fra hans optræden som Professor Glitterik Smørhår fra Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer. Branagh har ligeledes instrueret store spillefilm, herunder Thor, Jack Ryan: Shadow Recruit og senest Cinderella. Med disse storfilm og hans irske baggrund, er Branagh som skabt til at instruere filmen om Artemis Fowl.

Tidligere var begge stillinger optaget af henholdsvis Jim Sheridan og Michael Goldenberg. Hvad det betyder for disse melder historien intet om.

Med store navne som Disney, Robert De Niro og Kenneth Branagh er filmen tydeligvis i gode hænder.

Hvem ved, måske annonceres skuespillerne næste gang?

Kommentarer:

Der er ingen kommentarer til denne nyhed.


Fatal error: Call to undefined function session_is_registered() in /var/www/artemis-fowl.dk/public_html/laes_nyhed.php on line 115